Begyndertræning 2023

Bliv en bedre løber – sæt dig mål for 2023 
– kom og vær med i løbefællesskabet

Vi har et knaldgodt initiativ til dig, som gerne vil i gang med at løbe i foråret!

I Mejdal-Halgård Motion har vi særlige tilrettelagte løbetræningsforløb til dig, der er nybegynder, til dig, der er en garvet løber og til dig, der er lige midt i mellem – så kom frisk og vær med!  

Begyndertræning

Helt ekstraordinært har vi i år et særligt godt tilbud til dig, som er nybegynder inden for løb eller gerne vil begynde helt fra start igen – vi skal løbe ”Royal Run” i Herning. Helt konkret drejer det sig om 5 eller 10 km den 29. maj. Denne mulighed giver vores begyndertræning et helt særligt fokus i år.

Skal du med, kan du regne med, at du:    

  • Kommer i form og øger din udholdenhed.
  • Starter begyndertræningen i marts og slutter med Royal Run i Herning mandag den 29. maj. (Vi har nogle ekstra billetter – ikke længere).

Træningsstart fra Mejdal-Halgård Sportscenter, tirsdag den 14. marts kl. 18.30, hvor der også er mulighed for at deltage i klubbens øvrige træningspas.

 

Du får desuden:

  • Et træningsprogram med opvarmning og udstrækning og altid faste trænere.
  • En langsom opstart med gradvis opbygning (lytte til kroppen, ingen for store spring).
  • Sjov, samvær og løbefællesskab.

Prisen er blot 0,00 kr. (eksklusiv billet til “Royal Run”) 

Har du lyst til at være med og komme godt i gang med at løbe, så tilmeld dig på link til tilmelding

Erfaren løber

Har du mere erfaring med løb, eller er du ligefrem god til de længere distancer, ønsker vi os altid nye venner i vores løbefællesskab. Du kan prøvetræne eller starte, når du vil – vi vil altid tage varmt imod dig! Vil du høre mere herom, så ring til Mille Tang på nr.: 26249572 eller skriv en mail til millevejen.tang@silkeborg.dk .

Du kan forvente:

  • Sved på panden, og at du kommer i skarp form.
  • Faste træningspas tirsdag, torsdag kl. 18.30 (ca. 10 km) og søndag kl. 10.00 (ca. 12-20 km – med mulighed for at afkorte) fra Mejdal-Halgård Sportscenter.
  • Fartholdere, afvekslende løberuter og intervaltræning af klubbens trænerteam.
  • Klubånd med fælles ture til officielle løb, sociale arrangementer, sommersvømning og meget mere.
  • Diverse klubture.

Tilmelding kan ske på Mejdal Halgård Motions hjemmeside www.mejdalmotion.dk, ligesom du er velkommen til at ringe til Jens-Erik Jørgensen på nr.: 26884954 eller skriv en mail formand@mejdalmotion.dk .

Vi findes også på Facebook under Mejdal-Halgård Motion – hvor du kan se lidt mere af den sociale side af klubben.  

På gensyn!